Tjenester

Visuel mødeledelse i det pædagogiske, social- og sundheds faglige arbejde.
Jeg tilbyder individuelt tilpassede kurser i grafisk facilitering, der kombinerer grundlæggende tegneteknikker med brugen af grafiske skabeloner til pædagogiske møder og samtaler.
Grafiske skabeloner og tegning kan bruges til den individuelle samtale med et barn eller en borger, til tværprofessionelle møder, pædagogisk udviklingsarbejde i korte eller længere processer.
Jeg udbyder halvdagskurser eller heldagskurser fra 3 til 6 timer, og jeg tilpasser indholdet til jeres kontekst.

Grafiske skabeloner til møder
Har du en agenda eller arbejdsskabelon, du bruger igen og igen og som du gerne vil have visualiseret med tegninger og ikoner, så kan jeg hjælpe med at lave en digital version du kan printe og arbejde ind i.
Hvis du gerne vil lære at tegne dem selv, kommer jeg gerne ud til jer og holder kursus i tegneteknik og anvendelse af skabelonerne til møder og workshops.

Illustrationer
Har du brug for en simpel og udtryksfuld illustration til facilitering af møder eller til at understøtte dit budskab, kan du kontakte mig for et individuelt tilpasset produkt.
Prisen afhænger af opgaven, men de indledende og afklarende drøftelser er uden beregning.

Case illustration: Ebberup Skole
Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue
Denne illustration til Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue er udsprunget af en proces, hvor det pædagogiske personale i fællesskab har arbejdet med, hvilke værdier eller styrker de ønsker at sende deres elever ud i verden med, når de forlader skolen efter 9. klasse.
Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue er en såkaldt landsbyordning, hvor børnene kan være på samme matrikel fra vuggestue til endt afgangsprøve efter 9. k.l, og dermed er der rig mulighed for at sikre den pædagogiske røde tråd fra børnene er helt små og til de går ud af folkeskolen.
Illustrationer er lavet i samarbejde med Karin Nedergaard Christiansen, som er leder for landbyordningen.
Arbejdet med tegningen tager afsæt i skolens logo, samt et billede af en spire og en jordklode som var Karins inspiration, og som blev det fælles udgangspunkt for vores videre drøftelser sammen med de input personalet havde arbejdet sig frem til.
Tanken er, at i Ebberup Landbyordning starter børnene som sagt på matriklen i vuggestuen, som små spirende mennesker 🌱, og drager ud i den store verden 🌍 efter endt folkeskole.
Illustrationen er et gennemgående fælles mentalt billede på skolens værdier og pædagogiske retning.

Case: Kantinen Assens Kommune
Arbejdsglæde...
For kantinen på Assens Rådhus har jeg lavet en visuel opsummering af en proces, hvor personalet har arbejdet med, hvad der skaber ARBEJDSGLÆDE for dem.
Opdraget var, at det skal være tydeligt, at det handler om kantinens personale, der bor midt i kommunens rådhus, og som er ret centrale for "husets" daglige drift.
"Uden mad og drikke, duer helten ikke" som man siger.
Samtidig skulle den være uhøjtidelig og gerne med et tvist af humor.
Personalet har gennem processen udvalgt nogle "statements", og jeg har visualiseret dem.
Plakaten er nu placeret centralt i kantinens køkken, og er med til at minde personalet om de gode tanker, de har om, hvad der for dem skaber glæde ved at gå på arbejde.
Ud over selve plakaten, har de fået alle de enkelte elementer i enkeltfiler, så de kan bruges i det videre arbejde på arbejdsark eller slides.
Det forlyder, at personalet er rigtig glade for deres plakat, og at der snart skal være MUS-samtaler, der kommer til at tage udgangspunkt i plakaten.